B 97 Forslag til folketingsbeslutning om skærpede sanktioner for fredskrænkelser.

Samling: 1998-99
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til inden årets udgang at fremsætte forslag til ændring af straffelovens § 265, således at grovere eller vedholdende fredskrænkelser blev gjort direkte strafbare uden forudgående advarsel.

Af bemærkningerne til beslutningsforslaget fremgik det, at forslagsstillerne ønskede at beskytte personer, der blev chikaneret ved grove eller vedholdende fredskrænkelser. Forslagsstillerne henviste bl.a. til en konkret telefonchikanesag fra Assens samt en udtalelse fra Politimesterforeningen om spørgsmålet.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 53 (V, KF, DF, CD, FP og KRF) stemte for, 54 (S, SF, RV og EL) imod.
Partiernes ordførere
Lotte Bundsgaard (S), Birthe Rønn Hornbech (V), Bendt Bendtsen (KF), Anne Baastrup (SF), Peter Skaarup (DF), Tom Behnke (FP) og Ole M. Nielsen (KrF)