L 10 Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove og lov om arbejdsmarkedsfonde.

(Rentenedsættelse og indførelse af symmetrisk renteberegning ved ansættelsesændringer m.v.).

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 1997-98 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Skatteudvalget (SAU).

Loven gennemfører en række ændringer af udvalgte rentebestemmelser på skatteområdet. Bl.a. nedsættes renten ved en skattepligtigs ikke rettidige betaling af skatter og arbejdsmarkedsbidrag fra 1 pct. til 0,6 pct. pr. påbegyndt måned.

Lovforslaget var en delvis genfremsættelse af lovforslag nr. L 151 fra folketingsåret 1997-98 (1. samling).

Lovforslaget adskilte sig fra L 151 ved, at der blev foreslået indført særlige regler for beregning af renter, som tilkom erstatningspligtige sælgere i selskabstømmersagerne.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at det længe havde været hensigten at gennemføre en harmonisering af rentebestemmelserne på Skatteministeriets område, og at lovforslaget skulle ses som det første skridt i denne retning.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 114 stemmer.
Partiernes ordførere
Jens Peter Vernersen (S), Mariann Fischer Boel (V), Lene Espersen (KF), Klaus Kjær (DF), Aage Frandsen (SF), Morten Helveg Petersen (RV), Sonja Albrink (CD), Frank Aaen (EL) og Kim Behnke (FP)