B 21 Forslag til folketingsbeslutning om udvisning af kriminelle udlændinge og foranstaltninger over for udlændinge, der ikke vil medvirke til udsendelse, m.v.

Samling: 1997-98 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at tage en række lovgivningsinitiativer til sikring af følgende:

- Udvisning af udlændinge, der var idømt en ubetinget fængselsstraf.

- Frihedsberøvelse af afviste udlændinge, som modarbejdede udsendelse.

- Effektivisering og kontrol af udsendelser.

Det fremgik af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at forslagsstillerne ønskede en stramning af den danske udlændingelovgivnings udvisnings- og udsendelsesregler.

Se endvidere omtalen af L 115, B 27 og B 79 (1. samling) samt B 20 og B 25 (2. samling), som udgør FP's øvrige initiativer på udlændingeområdet.
Partiernes ordførere
Jan Petersen (S), Bendt Bendtsen (KF), Peter Skaarup (DF), Anne Baastrup (SF), Vibeke Peschardt (RV), Frank Aaen (EL), Jann Sjursen (KrF) og Tom Behnke (FP)