L 36 Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme.

(Etablering og drift af innovationsmiljøer m.v.).

Af: Erhvervsminister Jan Trøjborg (S)
Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Af erhvervsministeren (Bjørn Westh, fg.).

Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven giver erhvervsministeren adgang til at godkende en række innovationsmiljøer, som karakteriseres ved at virke for udvikling af nye service- og produktideer frem mod kommerciel udnyttelse, og at tildele forprojektkapital til innovative virksomheder. Der stilles en række krav til innovationsmiljøerne, bl.a. skal de være aktieselskaber og være underkastet forvaltningsloven for at få tildelt forprojektkapital.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik det, at der var tale om en udmøntning af et af de initiativer (»medfinansiering af innovationsmiljøer«), som er beskrevet i Erhvervsministeriets publikation »Bedre vilkår for nye virksomheder«. Hensigten med dette initiativ var udnyttelse af den synergieffekt, der ville være mellem forskningskompetencer og markedsorienterede innovationer.

Innovationsmiljøerne skulle etableres i tilknytning til højere læreanstalter og lign. for at fremme samspillet mellem det offentlige videnssystem og erhvervslivet.

Lovforslaget vedtaget med 125 stemmer (S, V, KF, SF, RV og CD) mod 11 (FP, EL, DF og Jens Løgstrup Madsen (V)).
Partiernes ordførere
Ole Vagn Christensen (S), Erik Larsen (V), Pernille Sams (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Kim Behnke (FP), Frank Aaen (EL), Sonja Albrink (CD) og Kristian Thulesen Dahl (DF)