L 30 Forslag til lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Udvalget for Forretningsordenen (UFO).

Lovforslaget gik ud på at ændre de gældende regler for vederlag og pension m.v. til ministre, bl.a. således, at ministerpension fremover først skulle kunne udbetales efter det fyldte 60. år. Med hensyn til pensioner, der udbetales for funktion som minister før forslagets ikrafttrædelsesdato, skulle de hidtil gældende regler dog fortsat finde anvendelse.

Det fremgik af bemærkningerne, at der efter forslagsstillernes opfattelse burde gælde de samme regler for ministre som for borgmestre, der først er berettigede til at modtage pension efter det fyldte 60. år.
Partiernes ordførere
Pia Gjellerup (S), Birthe Rønn Hornbech (V), Brian Mikkelsen (KF), Jes Lunde (SF), Jørgen Estrup (RV), Kim Behnke (FP), Frank Aaen (EL) og Arne Melchior (CD)