L 20 Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af: Justitsminister Frank Jensen (S)
Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Indfødsretsudvalget (IFU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven meddeler indfødsret til 1.192 personer. For 282 personers vedkommende sker det dog på betingelse af, at de senest den 30. april 2000 er løst fra deres hidtidige statsborgerskab.

Endvidere indebærer loven, at 872 børn under 18 år vil kunne erhverve dansk indfødsret som bipersoner, jf. § 6, stk. 2, i lov om dansk indfødsret.

Lovforslaget var det første af i alt tre lovforslag om indfødsrets meddelelse, som justitsministeren forventede at fremsætte i dette folketingsår.

På lovforslaget var oprindelig opført 1.199 personer. I udvalgets betænkning af 11. december 1997 stillede justitsministeren ændringsforslag om, at 7 personer skulle udgå af lovforslaget, fordi de enten ikke opfyldte de generelle krav, som Folketinget havde fastsat for naturalisation, eller fordi ansøgning om indfødsret var frafaldet. Ændringsforslagene blev vedtaget ved anden behandling.

Lovforslaget vedtaget med 109 stemmer (S, V, KF, SF, RV, EL og CD) mod 5 (FP og DF); 1 (Inge Dahl-Sørensen (V)) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Steen Gade (SF), Tom Behnke (FP), Søren Søndergaard (EL) og Kristian Thulesen Dahl (DF)