L 114 Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af elinstallatører m.v. og lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger.

(Gebyrlettelser).

Af: Boligminister Ole Løvig Simonsen (S)
Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Boligudvalget (BOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven afskaffer fra og med finansåret 1998 gebyret for autorisation af elinstallatører samt gas-, vand- og sanitetsmestre og kloakmestre.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet var at gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder at udøve erhvervsvirksomhed.

Lovforslaget vedtaget med 108 stemmer (S, V, KF, SF, RV, FP, CD og DF) mod 4 (EL).
Partiernes ordførere
Jytte Wittrock (S), Erling Oxdam (V), Torben Rechendorff (KF), Villy Søvndal (SF), Dorit Myltoft (RV), Kim Behnke (FP), Jette Gottlieb (EL) og Ole Donner (DF)