L 101 Forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel, lov om hjemmeværnet, lov om ferie og lov om orlov.

(Antagelse af kvinder på værnepligtslignende vilkår, kulancemæssig godtgørelse, pensionsmæssig sikring af overenskomstansat personel m.v.).

Af: Forsvarsminister Hans Hækkerup (S)
Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Forsvarsudvalget (FOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3.beh.

Loven indebærer ændringer af lov om forsvarets personel, lov om hjemmeværnet, lov om ferie og lov om orlov med hensyn til værnepligtsvilkår, erstatninger og pensionssikring af overenskomstansat personel.

Det primære formål med lovforslaget var at fremme ligestillingen gennem en udvidet adgang for kvinder til at gennemgå en uddannelse i forsvaret på vilkår, der svarer til værnepligtige mænds, og med samme formål. Endvidere ønskede regeringen at skabe hjemmel til at udbetale visse ydelser til alt, herunder civilt, personel inden for Forsvarsministeriets område i forbindelse med tjeneste i udlandet.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 114 stemmer.
Partiernes ordførere
Ingrid Rasmussen (S), Svend Aage Jensby (V), Jens Jørgensen (KF), Gert Petersen (SF), Jørgen Estrup (RV), Annette Just (FP), Søren Søndergaard (EL) og Kristian Thulesen Dahl (DF)