Under forhandlingerne fremsattes følgende:
Forslag til vedtagelse:
V 38. Af Tom Behnke (FP).
Fremsat .............. FF 2818
Bortfaldet .............. FF 2834
V 39. Af Dorte Bennedsen (S), Erling Oxdam (V), Helge Adam Møller (KF), Margrete Auken (SF), Bjørn Elmquist (RV) og Sonia Albrink (CD).
Fremsat .............. FF 2819
Vedtaget ............... FF 2834
Fuld tekst:
V 38. Af Tom Behnke (FP):
»Idet Folketinget konstaterer, at tilstandene i de danske fængsler er uacceptable bl.a. på grund af
- at der ofte er vold mod indsatte og fængselsbetjente fra indsatte samt en nedbrydende optræden fra stærke, negative indsatte,
- at flugt er for let og ikke medfører seriøse sanktioner,
- at der ofte er for lidt arbejde og for lidt kontrol til, at arbejdspligten reelt gennemføres for de indsatte,
- at fængslerne »flyder« med narkotika, og
- at Kriminalforsorgen ikke altid følger politiets advarsler mod udgange,
opfordrer Folketinget regeringen til
- at oprette to særligt sikrede fængsler til stærke, negative indsatte, og indtil disse fængsler er oprettet at foretage de foranstaltninger, der er nødvendige for at stoppe disse indsattes nedbrydende virksomhed,
- at sikre en effektiv bevogtning af farlige indsatte samt sikre, at flugt eller udeblivelse fra udgang medfører en mærkbar sanktion ved, at prøveløsladelsen bortfalder,
- at sikre, at alle indsatte sættes til relevant arbejde under effektiv kontrol for at forberede sig til arbejdslivet uden for fængslet,
- at arbejde målbevidst for at gøre fængslerne narkofrie og
- at sikre, at politiets advarsler mod udgange altid følges.«
V 39. Af Dorte Bennedsen (S), Erling Oxdam (V), Helge Adam Møller (KF), Margrete Auken (SF), Bjørn Elmquist (RV) og Sonja Albrink (CD):
»Folketinget konstaterer, at der i forbindelse med finansloven for 1998 er sat en række initiativer i gang på Kriminalforsorgens område i form af
- øget indsats over for unge strafafsonere
- styrket indsats mod narko, bl.a. ved etablering af en narkofri kontraktspension
- øget bemanding i fængslerne bl.a. til en indsats mod negativ anger og
- udbygning af kognitiv færdighedstræning (styr-dig-selv programmet),
og at der i øvrigt i første del af 1998 gennemføres en analyse af Kriminalforsorgen, der skal omfatte bl.a. budget, struktur og administrative arbejdsgange, og som kan danne grundlag for en drøftelse af en flerårig bevillingsaftale på dette område, herunder en vurdering af Kriminalforsorgens anlægsbehov og et nyt initiativ til løsning af problemerne med negativt stærke indsatte.«
Afstemning:
V 39 vedtaget, idet 94 (S, V, KF, SF og RV) stemte for; 11 (FP og DF) imod; 4 (EL) stemte hverken for eller imod.
V 38 var dermed bortfaldet.