L 69 Forslag til lov om ændring af lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang.

(Ændring af reglerne, hvor en virksomheds aktiviteter standses som følge af en retsafgørelse).

Af: Arbejdsminister Jytte Andersen (S)
Samling: 1996-97
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven begrænser undtagelsesbestemmelserne for situationer, hvor en virksomheds aktiviteter standses som følge af en retsafgørelse, til kun at gælde ved konkurs og likvidationsakkord efter konkurslovens regler.

Ved lov nr. 414 af 1. juni 1994 gennemførtes Rådets direktiv 92/56/EØF vedrørende kollektive afskedigelser. På grund af en række uafklarede spørgsmål nedsattes en arbejdsgruppe under Arbejdsministeriet til at undersøge disse problemer, og lovforslaget blev udarbejdet på grundlag af arbejdsgruppens rapport.



Lovforslaget vedtaget med 70 stemmer (S, SF, RV, FP, EL og CD) mod 49 (V, KF og DF).
Partiernes ordførere
Peder Sass (S), Charlotte Antonsen (V), Bendt Bendtsen (KF), Aage Frandsen (SF), Tom Behnke (FP), Jette Gottlieb (EL), Addi Andersen (CD) og Kristian Thulesen Dahl (DF)