L 63 Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove.

(Forenkling af virksomhedsordningen, afskaffelse af 25 pct.s-tillægget m.v.).

Af: Skatteminister Carsten Koch ()
Samling: 1996-97
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven forenkler virksomhedsskatteordningen.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at dets formål var at gennemføre forenklinger af reglerne i virksomhedsskatteordningen, navnlig i reglerne om hæverækkefølge, rentekorrektion og underskudsfremførsel.

Endvidere skulle lovforslaget afskaffe 25 pct.s-tillægget ved skattefri omdannelse af virksomheder i virksomhedsordningen. Forslaget skulle ses som et led i de løbende overvejelser om at lempe skattereglerne og lette de administrative byrder for virksomhederne.

Lovforslaget vedtaget med 121 stemmer (S, V, KF, SF, RV, FP, CD og DF) mod 4 (EL).
Partiernes ordførere
Jacob Buksti (S), Mariann Fischer Boel (V), Gitte Seeberg (KF), Jes Lunde (SF), Kim Behnke (FP) og Frank Aaen (EL)