L 250 Forslag til lov om ændring af lov om social bistand.

(Overførsel af området for støtte til høreapparater efter § 58 til amtskommunerne).

Af: Socialminister Karen Jespersen (S)
Samling: 1996-97
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven placerer ansvaret for bevilling af støtte til høreapparater efter bistandslovens § 58 hos amtskommunerne, og de offentlige udgifter, der er forbundet med støtte til høreapparater, afholdes af amtskommunerne.

Lovforslaget blev fremsat på baggrund af en anbefaling fra Socialministeriets kompensationsudvalg.

Lovforslaget vedtaget med 100 stemmer (S, V, KF, SF, RV, EL og CD) mod 4 (FP og DF).
Partiernes ordførere
Inger Bierbaum (S), Lars Løkke Rasmussen (V), Karen Højte Jensen (KF), Villy Søvndal (SF), Dorit Myltoft (RV), Tom Behnke (FP), Bruno Jerup (EL) og Poul Nødgaard (DF)