L 244 Forslag til lov om skattemæssige afskrivninger

(afskrivningsloven).

Af: Skatteminister Carsten Koch ()
Samling: 1996-97
Status: Bortfaldet
Beh sammen med L 245.

Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Lovforslaget indeholdt forslag til en ny afskrivningslov. Ændringerne i forhold til den gældende afskrivningslov bestod af en generel sproglig modernisering, forenklinger af de enkelte bestemmelser og sammenhængen mellem disse.

Forslaget indeholdt både lempelser og stramninger i forhold til de gældende regler.

Det fremgik af skatteministerens fremsættelsestale, at lovforslaget blev fremsat som led i et ønske om at forenkle reglerne på skatteområdet. Det fremgik endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at det blev fremsat med henblik på en genfremsættelse. Lovforslaget blev således ikke færdigbehandlet.

Sammen med forslaget blev fremsat et følgeforslag med konsekvensændringer i anden skattelovgivning.

Der henvises i øvrigt til lovforslag nr. L 245.
Partiernes ordførere
Jacob Buksti (S), Mariann Fischer Boel (V), Gitte Seeberg (KF), Jes Lunde (SF), Elisabeth Arnold (RV), Kim Behnke (FP), Frank Aaen (EL) og Kristian Thulesen Dahl (DF)