L 228 Forslag til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Af: Socialminister Karen Jespersen (S)
Samling: 1996-97
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 229, L 230 og L 231.

Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Socialudvalget (SOU).

Lovens formål er at samle grundlæggende regler og principper for retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kapitel 2 handler om, at borgerne skal have indflydelse og mulighed for aktivt at medvirke, når kommunerne og amtskommunerne behandler deres sag.

Reglerne om, hvilken kommune der har pligt til at hjælpe og om borgernes oplysningspligt over for kommunen, findes i kapitel 3.

De kommunale og amtskommunale opgaver er samlet i kapitlerne 4 og 5. Disse kapitler giver også en oversigt over de råd og udvalg, der skal være under kommunen og amtskommunen. Kommunerne får pligt til enten selv eller i samarbejde med andre kommuner at have et koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats.

Kapitlerne 7-10 samler reglerne om borgernes mulighed for at klage over afgørelser.

Kapitel 11 fastsætter regler om koordinering af praksis.

Sammen med L 229, L 230 og L 231 var lovforslaget et led i revisionen af bistandsloven.

Under udvalgsarbejdet blev der stillet et ændringsforslag af socialministeren, hvorefter klagerådenes kompetence omfatter afgørelser om hjemmehjælp til personer over 67 år, mens afgørelser om hjemmehjælp til personer under 67 år kan indbringes for det sociale nævn.

Lovforslaget vedtaget med 105 stemmer (S, V, KF, SF, RV, EL og CD) mod 5 (FP og DF); 1 (Tove Fergo (V)) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Jørn Pedersen (S), Erik Larsen (V), Karen Højte Jensen (KF), Villy Søvndal (SF), Bjørn Elmquist (RV), Tom Behnke (FP), Bruno Jerup (EL), Sonja Albrink (CD) og Pia Kjærsgaard (DF)