B 46 Forslag til folketingsbeslutning om skærpede regler for udgang fra fængsler.

Af: Pia Kjærsgaard (DF)
Samling: 1996-97
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at skærpe reglerne for udgang fra fængsler.

Det fremgik af bemærkningerne til forslaget, at forslagsstillerne ønskede reglerne på området skærpet, således at indsatte kun undtagelsesvis kunne få bevilget udgangstilladelse. For visse former for alvorlig kriminalitet skulle der overhovedet ikke kunne bevilges udgangstilladelse under afsoningen.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 51 (V, KF, FP og DF) stemte for, 66 (S, SF, RV, EL og CD) imod.
Partiernes ordførere
Holger Graversen (S), Bendt Bendtsen (KF), Anne Baastrup (SF), Bjørn Elmquist (RV), Tom Behnke (FP), Lisbeth Arbøl (CD) og Kristian Thulesen Dahl (DF)