B 15 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod rockeres rygmærker.

Samling: 1996-97
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at fremsætte lovforslag om forbud mod rockeres brug af rygmærker.

Det fremgik af beslutningsforslagets bemærkninger, at forslagsstillerne fandt, at rockeres brug af rygmærker burde forbydes, idet rygmærkerne tjente til at styrke rockernes sammenhold om kriminelle handlinger og give et utvetydigt signal til omverdenen om kriminalitet med det formål at skabe respekt gennem frygt.

Beslutningsforslaget forkastet idet 17 (KF og DF) stemte for, 60 (S, SF, RV, FP, EL og CD) imod; 24 (V) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Dorte Bennedsen (S), Birthe Rønn Hornbech (V), Bendt Bendtsen (KF), Margrete Auken (SF), Bjørn Elmquist (RV), Annette Just (FP), Helge Bo Jensen (EL) og Pia Kjærsgaard (DF)