L 70 Forslag til lov om fondsmæglerselskaber.

Af: Erhvervsminister Mimi Jakobsen (CD)
Samling: 1995-96
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indebærer, at fondsmæglerselskaber fremover skal have tilladelse til at drive virksomhed, og at selskabet skal være et aktieselskab. Desuden stilles der krav om startkapital, solvens, midlers anbringelse og revision m.v. Selskaberne er undergivet tilsyn af Finanstilsynet.

Lovforslaget var en delvis genfremsættelse af L 249 fra folketingsåret 1994-95, jf. omtalen i Årbog og Registre 1994-95 side 186. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med L 71.

Lovforslaget vedtaget med 121 stemmer (S, V, KF, RV, FP, CD og DF) mod 13 (SF og EL).
Partiernes ordførere
Jacob Buksti (S), Pia Larsen (V), Pernille Sams (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Bjørn Elmquist (RV), Sonja Albrink (CD), Frank Aaen (EL) og Kim Behnke (FP)