L 48 Forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v., lov om forsikringsvirksomhed og realkreditloven.

(Afskaffelse af ministerudpegede bestyrelsesmedlemmer i pengeinstitutter, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter).

Af: Kirsten Jacobsen (FP) , Kim Behnke (FP) og Annette Just (FP)
Samling: 1995-96
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Ifølge lovforslaget skulle der ikke længere være offentlige ministerudpegede bestyrelsesmedlemmer i pengeinstitutter, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter.

Lovforslaget var en stort set uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 218 fremsat i folketingsåret 1991-92, jf. omtalen i Årbog & Registre 1991-92 side 181.
Partiernes ordførere
Sonja Mikkelsen (S), Pia Larsen (V), Pernille Sams (KF), Frank Bøgh (SF), Kim Behnke (FP) og Frank Aaen (EL)