L 251 Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

(Beregning af barseldagpenge for personer, som deltager i en uddannelse som led i en uddannelsesplan efter § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik).

Af: Socialminister Karen Jespersen (S)
Samling: 1995-96
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indebærer, at unge i tilfælde af barsel under 18 måneders uddannelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik får barseldagpenge, som beregnes på grundlag af den arbejdsløshedsunderstøttelse, den pågældende var berettiget til, da retten og pligten til uddannelse indtrådte.

Unge, der var forpligtet til at tage en uddannelse efter forslag til lov om ændring af lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik (L 15), fik udbetalt en godtgørelse, der svarede til halvdelen af højeste dagpenge.

Efter de ændrede regler fik disse unge i tilfælde af barsel beregnet barseldagpenge på grundlag af godtgørelsen, dvs. et lavere beløb end efter de tidligere regler. Denne konsekvens var utilsigtet, og derfor ønskede regeringen at rette op på forholdene.

Lovforslaget vedtaget med 107 stemmer (S, V, KF, SF, RV, EL og CD) mod 6 (FP og DF).
Partiernes ordførere
Jytte Madsen (S), Flemming Oppfeldt (V), Karen Højte Jensen (KF), Anne Baastrup (SF), Dorit Myltoft (RV), Keld Albrechtsen (EL), Tom Behnke (FP) og Pia Kjærsgaard (DF)