L 24 Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

(Aktivering af unge).

Af: Undervisningsminister Ole Vig Jensen (RV)
Samling: 1995-96
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 25 og L 26.

Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Med loven kan erhvervsskolerne tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse for ledige dagpengeberettigede. Endvidere bemyndiges undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om skolernes varetagelse af opgaven.

Lovforslaget blev fremsat som led i regeringens program: »Hurtigere i job og uddannelse.«

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget skulle lovforslaget sigte mod at øge de unges muligheder for at opnå det nødvendige grundlæggende uddannelsesniveau og mod at tilvejebringe mere ensartede vilkår mellem erhvervsgrunduddannelserne og aktiveringsordningerne for unge, for så vidt angår størrelsen af skoleydelsen.

Lovforslaget vedtaget med 113 stemmer (S, V, KF, RV, CD og DF) mod 20 (SF, FP, EL og DF).
Partiernes ordførere
Ole Vagn Christensen (S), Anders Mølgaard Jensen (V), Frank Dahlgaard (KF), Aage Frandsen (SF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Jan Køpke Christensen (FP), Addi Andersen (CD) og Bruno Jerup (EL)