L 229 Forslag til lov om projektering af udbygning af Frederikssundsbanen m.v.

Af: Trafikminister Jan Trøjborg (S)
Samling: 1995-96
Status: Delt
Efter 1. beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Lovf delt 9/5 96 i: 229 A og 229 B, se disse.

Loven bemyndiger trafikministeren til at projektere udbygning af Frederikssundsbanen med anlæg af 2. spor mellem Ballerup og Frederikssund og etablering af nye stationer i Måløv Knudepunkt, Gl. Ølstykke og St. Rørbæk.

Endvidere bemyndiger loven trafikministeren til at nedlægge Københavns Havnebane mellem Københavns Godsbanegård og Langebro samt den herfra udgående godsbane til Amagerbro Station med tilhørende havnespor på Amager.

Lovforslaget havde til hensigt at aflaste strækningen Ballerup-Frederikssund ved at udbygge med et 2. spor, fordi denne strækning var den eneste enkeltsporede strækning på S-banenettet.

For så vidt angår Københavns Havnebane, blev den foreslået nedlagt, fordi banen stort set ikke blev anvendt længere.

Lovforslaget blev delt ved 2. behandlingen.
Partiernes ordførere
Søren Hansen (S), Svend Heiselberg (V), Brian Mikkelsen (KF), Tommy Dinesen (SF), Vibeke Peschardt (RV), Jan Køpke Christensen (FP), Jette Gottlieb (EL) og Ole Donner (DF)