L 192 Forslag til lov om ændring af lov om uddannelses- og erhvervsvejledning.

(Ændring af reglerne for sammensætning af Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning og udvidelse af rådets opgaver).

Af: Arbejdsminister Jytte Andersen (S)
Samling: 1995-96
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Med loven præciseres Rådet for uddannelses- og erhvervsvejlednings (RUE's) rolle til primært at være et vejledningsfagligt rådgivende organ.

Loven ændrer herudover sammensætningen af rådet. Ligestillingsrådet, De samvirkende invalideorganisationer og Rådet for etniske minoriteter opnår plads i rådet, og Dansk Ungdoms Fællesrepræsentations repræsentation udvides.

Formålet med lovforslaget var at styrke RUE, da der siden rådets oprettelse i 1981 var sket en udvikling på vejledningsområdet, som havde medført behov for en lovrevision.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 113 stemmer.
Partiernes ordførere
Anne-Marie Meldgaard (S), Charlotte Antonsen (V), Frank Dahlgaard (KF), Aage Frandsen (SF), Vibeke Peschardt (RV), Peter Duetoft (CD), Annette Just (FP) og Jette Gottlieb (EL)