L 186 Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven.

(Ophævelse af revisionsbestemmelse).

Af: Kulturminister Jytte Hilden (S)
Samling: 1995-96
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Kulturudvalget (KUU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven ophæver den revisionsfrist, som var knyttet til den vederlagsordning for uindspillede bånd (båndafgift), som var blevet gennemført med virkning fra den 1. januar 1993.

Båndafgiften blev indført ved lov nr. 338 af 14. maj 1992. I loven var indsat en bestemmelse om, at der skulle fremsættes forslag til revision af loven i folketingsåret 1995-96.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at vederlagsordningen for eksemplarfremstilling til privat brug, som blev indført i 1992, nu fungerede tilfredsstillende, og at revisionsbestemmelsen derfor kunne ophæves.

Lovforslaget vedtaget med 60 stemmer (S, SF, RV, EL og CD) mod 55 (V, KF, FP og DF).
Partiernes ordførere
Poul Qvist Jørgensen (S), Lars Løkke Rasmussen (V), Brian Mikkelsen (KF), Margrete Auken (SF) og Bent Hindrup Andersen (EL)