F 23 Hvilke oplysninger kan regeringen give Folketinget vedrørende hjemsendelsen af de herboende flygtninge fra det tidligere Jugoslavien?

Til: Indenrigsminister Birte Weiss (S) Statsminister og Poul Nyrup Rasmussen (S)
Samling: 1995-96
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag om motiveret dagsorden:

D 27. Af Tom Behnke (FP).

Fremsat ............... FF 2097
Forkastet ............... FF 2238

D 28. Af Helge Adam Møller (KF) og Birthe Rønn Hornbech (V).

Fremsat ............... FF 2103
Forkastet ............... FF 2238

Fuld tekst:

D 27. Af Tom Behnke (FP):

»Idet Folketinget konstaterer, at der er indgået en fredsaftale mellem de stridende parter i det tidligere Jugoslavien, pålægger Folketinget regeringen at tage de nødvendige skridt til at sikre,

- at asylsagsbehandlingen standses for personer fra det tidligere Jugoslavien, således at de midlertidige opholdstilladelser opretholdes, til hjemsendelse kan finde sted,

- at alle, der den 12. december 1995 ikke har haft lovligt ophold her i landet i mere end 3 år, kan hjemsendes, så snart det er muligt, uanset reglerne i udlændingelovens § 19,

- at planlægningen af den praktiske tilbagesendelse af personer fra det tidligere Jugoslavien påbegyndes, herunder at de pågældende får hjemsendelseshjælp og et sted at bo i hjemlandet ved bl.a. at transportere de i Danmark opførte flygtningelandsbyer til det tidligere Jugoslavien.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

D 28. Af Helge Adam Møller (KF) og Birthe Rønn Hornbech (V):

»Idet Folketinget erkender, at situationen i Bosnien-Hercegovina ikke er så afklaret, at personer, som har haft midlertidigt ophold i Danmark, endnu kan hjælpes tilbage i sikkerhed, konstaterer Folketinget,

- at parterne er enedes om en fredsaftale for Bosnien-Hercegovina, og at NATO's freds- styrke er på vej ind i området,

- at Europa og USA - senest i weekenden - har drøftet og planlagt, hvordan man kan støtte genopbygningen og sikre, at flygtninge kan vende tilbage i sikkerhed.

Derfor opfordrer Folketinget regeringen til hurtigst muligt at gennemføre lovgivning, der sikrer, at krigsramte, der endnu ikke har erhvervet en opholdstilladelse, der ikke kan inddrages, sikres midlertidig beskyttelse. Herefter skal disse personer som led i en samlet genbosætningsordning hjælpes tilbage, når forholdene tillader det.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 27 forkastet, idet 7 (FP og DF) stemte for, 126 (S, V, KF, SF, RV, EL og CD) imod.

D 28 forkastet, idet 63 (V, KF, FP og DF) stemte for, 72 (S, SF, RV, EL og CD) imod.
Partiernes ordførere
Dorte Bennedsen (S), Birthe Rønn Hornbech (V), Helge Adam Møller (KF), Anne Baastrup (SF), Elisabeth Arnold (RV), Arne Melchior (CD), Søren Søndergaard (EL), Kirsten Jacobsen (FP), Tom Behnke (FP) og Pia Kjærsgaard (DF)