L 99 Forslag til lov om ændring af lov om tilskud til produktudvikling af jordbrugs-, skovbrugs- og fiskeriprodukter.

Af: Landbrugs- og fiskeriminister Henrik Dam Kristensen (S)
Samling: 1994-95
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Landbrugs- og Fiskeriudvalget (LFU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

I medfør af den gældende lov kunne der ydes tilskud til produktudvikling i det primære jordbrug og skovbrug og i forarbejdning af jordbrugs- og fiskeriprodukter og af træ og træbaserede produkter.

Det var på linje med øvrige tilskudsordninger under Landbrugs- og Fiskeriministeriet ikke muligt at opnå tilskud til ansøgers eget arbejde.

Ifølge loven kan der nu i særlige tilfælde ydes tilskud til ansøgers eget arbejde i det primære jordbrug og skovbrug. Desuden gennemføres nogle redaktionelle tilpasninger i overensstemmelse med en ændret ressortfordeling mellem Landbrugs- og Fiskeriministeriet og Miljø- og Energiministeriet.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik det, at der eventuelt kunne ydes tilskud til ansøgers eget arbejde vedrørende projekter, hvor ansøger besad en særlig unik viden, og hvor omstændighederne indebar, at andre ikke kunne erstatte denne viden. Det kunne for eksempel være projekter, hvor ansøger beherskede nogle biologiske, veterinærmedicinske, regnskabsmæssige eller edb-mæssige teknikker, der kombineret med ordbrugsfaglig/forstmæssig kunnen førte til særlig perspektivrige projekter.

Lovforslaget vedtaget med 107 stemmer (S, V, KF, SF, RV, EL og CD) mod 6 (FP).
Partiernes ordførere
Eva Birgitte Fatum (S), Peter Hansen-Nord (V), Jens Jørgensen (KF), Kristen Touborg (SF), Niels Højland (FP), Vibeke Peschardt (RV) og Bent Hindrup Andersen (EL)