L 84 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne

Samling: 1994-95
Status: 3. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Kommunaludvalget (KOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Ifølge lovforslaget skulle erhvervsejendomme fritages for grundskyld til kommuner og amtskommuner.

Lovforslaget var en stort set uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 145 fremsat i folketingsåret 1993-94, jf. omtalen i Årbog & Registre 1993-94, side 147.

Lovforslagets formål var at lette skattebyrderne for danske virksomheder og dermed skabe bedre vilkår for virksomhederne, styrke konkurrenceevnen og beskæftigelsen m.v.

Lovforslaget forkastet, idet 57 (V, KF og FP) stemte for, 69 (S, SF, RV, EL og CD) imod.
Partiernes ordførere
Frederik Nørgaard (S), Hans Christian Schmidt (V), Torben Rechendorff (KF), Margrete Auken (SF), Niels Højland (FP), Aage Brusgaard (FP), Vibeke Peschardt (RV) og Bent Hindrup Andersen (EL)