L 76 Forslag til lov om ændring af lov om visse spil, lotterier og væddemål.

(Midler til almene formål).

Af: Skatteminister Carsten Koch ()
Samling: 1994-95
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Skatteudvalget (SAU).

Ved loven lægges der loft over de beløb, som efter tips- og lottoloven skal fordeles til en række omsætningsmodtagere og overskudsmodtagere.

Efter loven kan de 9 pct., som omsætningsmodtagere skal have, højst beregnes af en omsætning på 5 mia. kr., og overskudsmodtagernes andel maksimeres til 800 mio. kr.

Lovforslaget var en del af finanslovforliget for 1995 mellem regeringspartierne og Venstre og Det Konservative Folkeparti.

Lovforslaget vedtaget med 123 stemmer (S, V, KF, SF, RV, EL og CD) mod 8 (FP).
Partiernes ordførere
Per Kaalund (S), Jens Løgstrup Kjær (V), Brian Mikkelsen (KF), Jes Lunde (SF), Kristian Thulesen Dahl (FP), Elisabeth Arnold (RV), Bruno Jerup (EL) og Sonja Albrink (CD)