Efter 1. beh henvist til Det Politisk-Økonomiske Udvalg (PØU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indeholder 3 elementer:

- En offentlig udbyder af bygge- og anlægsarbejder samt indkøber af varer og tjenesteydelser skal fremover afkræve tilbudsgiver en erklæring om tilstedeværelsen af gæld til det offentlige. Såfremt det viser sig, at tilbudsgiveren har en forfalden, ubetalt gæld til det offentlige på over 100.000 kr., skal tilbudsgiveren som hovedregel udelukkes fra at deltage i udbudsforretningen. De offentlige ordregivere får ifølge loven endvidere mulighed for, men ikke nogen pligt til at afvise tilbudsgivere, der er i restance med skyldige skatter m.v., uanset størrelsen af gælden til det offentlige. Kun gæld, der har relation til driften af den pågældende erhvervsvirksomhed, skal kunne begrunde en udelukkelse.

- Offentlige myndigheder får adgang til indberetning af oplysninger om skyldnere til private kreditoplysningsbureauer. Gælden skal være på mindst 25.000 kr. for hver fordring, og gæld til det offentlige vil ikke kunne indberettes, hvis der med skyldneren er indgået en afdrags- eller henstandsordning, som overholdes.

- Reglerne for afregning, sikkerhedsstillelse og registrering som indeholdelsespligtig for A-skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag strammes efter en gradueret skala indeholdende 3 led.

Første led indebærer, at de statslige told- og skattemyndigheder kan kræve, at virksomheden afregner A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms med en forkortet frist i forhold til den normalt gældende.

Andet led indebærer, at virksomheder kan pålægges at stille sikkerhed for skyldig A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, når virksomheden efter at være sat på forkortet afregning fortsat ikke afregner til tiden. Nystartede virksomheder kan også umiddelbart i stedet for forkortet afregning pålægges at stille sikkerhed, når et pålæg om forkortet afregning ikke anses som tilstrækkeligt til at sikre, at A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms vil blive afregnet rettidigt.

Tredje led indebærer, at nye virksomheder, men ikke allerede registrerede, der ikke stiller en krævet sikkerhed, kan nægtes registrering som indeholdelses- og momspligtig med den konsekvens, at en videre drift af virksomheden vil være strafbar.

Ændringerne på skatte- og afgiftsområdet sigter først og fremmest på at begrænse mulighederne for konkursrytteri, hvilket er årsagen til, at også nystartede virksomheder er omfattet af loven. Baggrund: Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik det, at de statslige og kommunale restancer ved udgangen af 1993 udgjorde ca. 44 mia. kr., og at det samlede restancetal var i fortsat stigning. Bestemmelserne om offentlige myndigheders indberetning af skyldnere til kreditoplysningsbureauer havde baggrund i finanslovaftalen for 1992 om mulighederne for at oprette et centralt offentligt skyldnerregister. Muligheden heraf havde været overvejet, men et centralt offentligt register skønnedes ikke at ville være rentabelt og ejheller særlig effektivt.

Lovforslaget skønnedes at indbringe et merprovenu på ca. 300 mio. kr. i form af inddrevne restancer, og herudover ville lovforslaget have en forebyggende effekt på forekomsten af nye restancer.

Lovforslaget vedtaget med 114 stemmer (S, V, KF, SF, RV, EL og CD) mod 6 (FP).