L 248 Forslag til lov om ændring af lov om statsgaranti til lån til skoler og forsøgsbyggeri m.v. og realkreditloven.

Af: Boligminister Ole Løvig Simonsen (S)
Samling: 1994-95
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Boligudvalget (BOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven betyder, at boligministeren kan stille statsgaranti for lån til forsøgsbyggeri, som kan dække op til 80 pct. af forskellen mellem anskaffelsessummen og den ejendomsværdi, der er fastsat af långiver på tidspunktet for lånets optagelse.

Loven udvider ikke den hidtil gældende garantiramme på 25 mio. kr. årligt.

Lovforslaget havde til formål at forbedre statsgarantien for lån til forsøgsbyggeri, da den hidtil gældende ordning ikke havde medført lånetilbud, der i det tilsigtede omfang havde muliggjort forsøgsbyggeri.

Lovforslaget skulle notificeres for Europa-Kommissionen, da det indeholdt statsstøttelementet.

Lovforslaget vedtaget med 65 stemmer (S, SF, RV, EL og CD) mod 52 (V, KF og FP).
Partiernes ordførere
Sonja Mikkelsen (S), Jens Hald (V), John Vinther (KF), Kristen Touborg (SF), Kim Behnke (FP), Jørgen Estrup (RV) og Keld Albrechtsen (EL)