L 222 Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed.

(Syge- og ulykkesforsikring).

Af: Erhvervsminister Mimi Jakobsen (CD)
Samling: 1994-95
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven giver livsforsikringsselskaber adgang til at tegne selvstændige syge- og ulykkesforsikringer inden for forsikringsklasserne 1 og 2.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at lov nr. 1122 af 21. december 1994 indebar, at skattefradragsretten for syge- og ulykkesforsikringer, der er tegnet af skadsforsikringsselskaber, bortfaldt. Dette betød, at præmierne for disse forsikringer ville stige så meget, at mange næppe ønskede at opretholde dem.

På den baggrund gav erhvervsministeren tilsagn om at fremsætte lovforslaget, der betød, at syge- og ulykkesforsikringer med løbende udbetalinger fortsat kan tegnes med skattefradragsret for indbetalingerne.

Lovforslaget med 108 stemmer (S, V, KF, SF, FP, RV og CD) mod 4 (EL).
Partiernes ordførere
Lotte Henriksen (S), Pia Larsen (V), Pernille Sams (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Kirsten Jacobsen (FP), Dorit Myltoft (RV) og Frank Aaen (EL)