L 205 Forslag til lov om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån m.v.

Af: Økonomiminister Marianne Jelved (RV)
Samling: 1994-95
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Boligudvalget (BOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven giver under en række betingelser låntagere med inkonverterbare lån mulighed for at frigøre sig fra disse uden at skulle betale for eventuelle indlåsningseffekter. Dette sker ved at lade Hypotekbanken være debitor for det gamle lån mod, at Hypotekbanken får provenuet af et af låntager optaget nyt lån. Fristen for at søge herom er den 31. december 2005.

Lovforslaget byggede på en model som var beskrevet i et notat fra november 1994 fra Det Tværministerielle Kontaktudvalg vedrørende det finansielle marked.

I folketingsåret 1993-94 var et forslag til folketingsbeslutning om omlægning af inkonvertible lån m.v. blevet forkastet, men regeringen gav tilsagn om at undersøge mulige løsninger for låntagere med inkonverterbare lån. Der henvises til omtalen af B 91 i Årbog & Registre 1993-94, s. 258.

Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 115 stemmer.
Partiernes ordførere
Jørn Pedersen (S), Pia Larsen (V), Frank Dahlgaard (KF), Kristen Touborg (SF), Kirsten Jacobsen (FP), Jørgen Estrup (RV) og Keld Albrechtsen (EL)