L 147 Forslag til lov om ændring af lov om trafikhavne m.v.

Af: Trafikminister Jan Trøjborg (S)
Samling: 1994-95
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven bemyndiger trafikministeren til at give andre adgang til at fastsætte afgifter for benyttelse af statshavne.

Formålet med lovforslaget var at skabe mulighed for parallelitet mellem statshavnene og de kommunalt styrede havne.

Ved et ændringsforslag blev lovforslagets ikræfttrædelse ændret til 1. maj 1995.

Lovforslaget vedtaget med 119 stemmer (S, V, KF, SF, FP, RV, EL og CD); 1 (Jacob Haugaard (UP)) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Sonja Mikkelsen (S), Svend Heiselberg (V), Kaj Ikast (KF), Tommy Dinesen (SF), Ole Donner (FP), Vibeke Peschardt (RV), Jette Gottlieb (EL) og Arne Melchior (CD)