Under forhandlingerne fremsattes følgende:
Forslag om motiveret dagsorden:
D 16. Af Jørn Jespersen (SF), Tove Lindbo Larsen (S), Annette Just (FP), Vibeke Peschardt (RV) og Sonja Albrink (CD).
Fremsat ................ FF 1442
Vedtaget ................ FF 1453
D 17. Af Bruno Jerup (EL).
Fremsat ................ FF 1443
Bortfaldet ............... FF 1453
Fuld tekst:
D 16. Af Jørn Jespersen (SF), Tove Lindbo Larsen (S), Annette Just (FP), Vibeke Peschardt (RV) og Sonja Albrink (CD):
»Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for som dansk politik, at der ikke markedsføres genteknologisk fremstillede levnedsmidler i Danmark,
- der stammer fra dyr eller planter, som er omfattet af lov om miljø og genteknologi,
- der er produceret og forarbejdet ved hjælp af genmodificerede organismer, uden at disse produkter er forsynet med en klar forbrugermærkning, så forbrugerne ikke kan være i tvivl om, at produktet består af eller er fremstillet ved hjælp af genmodificerede organismer.
Genteknologisk fremstillede levnedsmidler skal også mærkes, selv om deres karakteristika og fysiske fremtoning ikke er afgørende forskellig fra ikkegensplejsede produkter.
Folketinget opfordrer endvidere sundhedsministeren til løbende at offentliggøre samtlige tilladelser, der vedrører genteknologi, i Levnedsmiddelstyrelsens tidsskrift, LST-nyt.
Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«
D 17. Af Bruno Jerup (EL):
»Folketinget opfordrer regeringen til at sikre, at Danmark helt og fuldt bevarer retten til at godkende, forbyde og kontrollere markedsføringen af genteknologiske levnedsmidler, samt at der ikke markedsføres genteknologisk fremstillede levnedsmidler i Danmark
- der stammer fra dyr eller planter, som er omfattet af lov om miljø og genteknologi,
- der er produceret og forarbejdet ved hjælp af genmodificerede organismer, uden at disse produkter er forsynet med en klar forbrugermærkning, så forbrugerne ikke kan være i tvivl om, at produktet består af eller er fremstillet ved hjælp af genmodificerede organismer.
Genteknologisk fremstillede levnedsmidler skal også mærkes, selv om deres karakteristika og fysiske fremtoning ikke er afgørende forskellig fra ikkegensplejsede produkter.
Folketinget opfordrer endvidere sundhedsministeren til løbende at offentliggøre samtlige tilladelser, der vedrører genteknologi, i Levnedsmiddelstyrelsens tidsskrift, LST-nyt.
Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«
Afstemning:
D 16 vedtaget enstemmigt med 111 stemmer (S, V, KF, SF, FP, RV, EL og CD).
D 17 var dermed bortfaldet.