L 98 Forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Ankestyrelse.

(Delegation af kompetence m.v.).

Af: Socialminister Karen Jespersen (S)
Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven giver de ansatte i Den Sociale Ankestyrelse udvidet kompetence i sager om foranstaltninger over for børn og unge. Herudover sker der organisatoriske ændringer i ankestyrelsen.

Det fremgik af de skriftlige bemærkninger til lovforslaget, at der med virkning fra den 1. januar 1992 var indført en vis delegationsbeføjelse fra styrelseschefen til ankecheferne og sekretariatsmedarbejdere, se lovforslag nr. L 115 i Årbog & Registre 1991-92 side 124. Da erfaringerne havde været gode, ønskede ministeren at udvide adgangen til at omfatte alle sagsområder.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 122 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).
Partiernes ordførere
Svend Taanquist (S), Eva Kjer Hansen (V), Pia Christmas-Møller (KF), Lilli Gyldenkilde (SF), Tom Behnke (FP) og Dorit Myltoft (RV)