L 45 Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven m.v.

(Afskrivning med dobbelte satser på nyanskaffede aktiver i erhvervszoner).

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Formålet med loven er at gennemføre ændringer i både afskrivningsloven og stempelafgiftsloven og dermed tage højde for Europa-Kommissionens vilkår i forbindelse med godkendelse af lovgivningen efter statsstøttereglerne.

Under lovforslagets behandling blev det præciseret, at reglerne om adgang til at foretage afskrivning med indtil dobbelte satser i erhvervszoner ikke finder anvendelse ved anskaffelse af formuegoder inden for landbrug og fiskeri, såfremt der ydes eller er ydet offentlig støtte til anskaffelsen af de pågældende formuegoder og der opstår tilbagebetalingskrav, der ikke er endeligt indfriet. Det blev endvidere præciseret, at forarbejdningsvirksomheder inden for landbruget alene skal opfylde de udvælgelseskriterier, der er fastsat af Kommissionen i henhold til rådsforordning nr. 866/90/EØF, ved ansøgninger om tilskud af danske nationale midler.

Lovforslaget vedtaget med 120 stemmer (S, KF, V, FP, CD, RV og KRF); 11 (SF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Peder Sass (S), Peter Brixtofte (V), Knud Erik Kirkegaard (KF), Jens Thoft (SF), Kim Behnke (FP), Elisabeth Arnold (RV) og Ole M. Nielsen (KrF)