L 261 Forslag til lov om ændring af lov om social bistand.

(Adgang for kommunerne til at differentiere det supplerende tilskud til forældre på orlov til børnepasning).

Af: Socialminister Yvonne Herløv Andersen ()
Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Ved loven indføres adgang for kommunerne til at differentiere det supplerende tilskud til forældre på orlov til børnepasning, således at det kan variere med barnets alder.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at kommunerne med forslaget ville få frihed til at variere og graduere tilskuddenes størrelse i relation til kommunens forskellige dagtilbud.

Lovforslaget vedtaget med 101 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV, KRF og Bente Juncker (UP)) mod 8 (FP).
Partiernes ordførere
Bjarne Laustsen (S), Else Winther Andersen (V), Pia Christmas-Møller (KF), Hanne Thanning Jacobsen (SF), Aage Brusgaard (FP) og Henning Lysholm (KrF)