L 245 Forslag til lov om sociale ydelser på Færøerne.

Af: Socialminister Yvonne Herløv Andersen ()
Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: Tilbagetaget
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

I lovforslaget var anført en række sociale foranstaltninger, det som et minimum skulle påhvile hjemmestyret at gennemføre ved lagtingslove.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at Færøernes hjemmestyre fik øget mulighed for selv at tilrettelægge og tilpasse den færøske sociallovgivning til de særlige færøske forhold.

Det fremgik også, at lovforslaget var en udmøntning af en aftale af 6. april 1993 mellem den danske regering og det færøske landsstyre om nedsættelse af et embedsmandsudvalg, der skulle gennemføre et udredningsarbejde med henblik på iværksættelse af en ny ordning for bloktilskud til Færøernes hjemmestyre.

Lovforslaget blev ikke tredjebehandlet, da det blev trukket tilbage af socialministeren, fordi der var blevet udskrevet valg på Færøerne.
Partiernes ordførere
Jørn Pedersen (S), Else Winther Andersen (V), Pia Christmas-Møller (KF), Lilli Gyldenkilde (SF), Kirsten Jacobsen (FP), Sonja Albrink (CD), Dorit Myltoft (RV) og Henning Lysholm (KrF)