L 87 Forslag til lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

Af: Kulturminister Grethe Rostbøll ()
Samling: 1992-93
Status: Tilbagetaget
Efter 1.beh henvist til Kulturudvalget (KUU).

Ifølge lovforslaget skulle reglerne om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler samles i én lov.

Som noget nyt blev det foreslået, at der skulle være en skolekreds bag enhver ny oprettelse af de ovennævnte skoler. Det kunne f.eks. være en kreds med tilknytning til kirken, arbejderbevægelsen eller idrætten. Desuden blev der stillet krav om et vist økonomisk grundlag.

Hvad angik bevillingerne til rammetilskuddet, ville det blive fastsat og fordelt på baggrund af de seneste to år før tilskudsåret.

Efter regeringsskiftet blev lovforslaget trukket tilbage og erstattet af lovforslag nr. L 271.
Partiernes ordførere
Poul Erik Dyrlund (S), Mariann Fischer Boel (V), Eva Bente Møller (KF), Pernille Frahm (SF), Jan Køpke Christensen (FP), Ole Vig Jensen (RV), Charlotte Enevoldsen (CD) og Henning Lysholm (KrF)