L 59 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme.

(Fastsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille).

Samling: 1992-93
Status: Tilbagetaget
Efter 1.beh henvist til Kommunaludvalget (KOU).

Efter lovforslaget ville amtskommunerne få mulighed for selv at fastsætte den amtskommunale grundskyldpromille til højst 10.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at forslagsstillerne bl.a. på grund af stigninger i ejendomsvurderingerne ved den 19. alm. vurdering ønskede, at amtskommunerne i lighed med kommunerne fik mulighed for at regulere grundskyldpromillen.

Efter regeringsskiftet trak indenrigsministeren lovforslaget tilbage.
Partiernes ordførere
Else Marie Mortensen (S), Erik Larsen (V), Christian Wedell-Neergaard (KF), Pernille Frahm (SF), Jan Køpke Christensen (FP), Lis H. Noer (CD), Ole Vig Jensen (RV) og Henning Lysholm (KrF)