L 311 Forslag til lov om midlertidig refusion af kommunernes merudgifter på børnepasnings- og ældreområdet.

Af: Indenrigsminister Birte Weiss (S)
Samling: 1992-93
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Kommunaludvalget (KOU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven indfører et nyt tilskud til kommuner, der ansætter mere personale inden for ældreservice og børnepasningsområdet.

Der er tale om en midlertidig ordning, der gælder for 1994 og 1995. Ordningen indebærer, at staten inden for en grænse refunderer 50 pct. af stigningen i kommunernes lønudgifter til personale inden for ældreservice og 30 pct. af stigningen i lønudgifterne inden for børneområdet.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet var gennem en 2-årig refusionsordning at fremme kommunernes udbygning af foranstaltningerne på børne- og ældreområdet.

Lovforslaget var en del af regeringens samlede forslag vedrørende en styrkelse af den kommunale beskæftigelsesindsats.

Lovforslaget vedtaget med 76 stemmer (S, SF, FP, CD, RV og KRF) mod 41 (KF og V).
Partiernes ordførere
Grete Schødts (S), Eva Kjer Hansen (V), Torben Rechendorff (KF), Pernille Frahm (SF), Poul Nødgaard (FP), Addi Andersen (CD), Ebbe Lundgaard (RV) og Knud Glønborg (KrF)