Beh sammen med L 176 og L 178.

Efter 1.beh henvist til Markedsudvalget (MKU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven gjorde det muligt for Danmark at ratificere Maastricht-traktaten om Den Europæiske Union, idet Edinburgh-afgørelsen om visse problemer, som Danmark har rejst vedrørende traktaten, samtidig godkendes, jf. grundlovens § 19.

Samtidig med dette lovforslag blev der fremsat to yderligere lovforslag om henholdsvis ændring af tiltrædelsesloven fra 1972 (L 176) og et lovforslag (L 178) om afholdelse af en folkeafstemning.

Det samlede kompleks bestod således af 3 lovforslag, som har været drøftet med alle Folketingets partier med undtagelse af Fremskridtspartiet.

I tilknytning til lovkomplekset har disse partier indgået en politisk aftale, hvorefter der er enighed om, at Danmarks holdning til fire hovedelementer i Maastricht-traktaten (borgerskab, Den Økonomiske og Monetære Union, fælles forsvarspolitik og fælles forsvar, retlige og indre anliggender) blev fastlagt ved folkeafstemningen den 18. maj 1993. De samme partier er enige om, at denne holdning kun kan ændres gennem en ny folkeafstemning.

I tilknytning til lovkomplekset er partierne enige om, at Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-afgørelsen og Maastricht-traktaten bør medføre ændringer i Folketingets arbejdsformer for at sikre større åbenhed. Dette blev sikret ved udtalelser i betænkningen over L 176, L 179 og L 178. Der er enighed om, at fagudvalgene i større udstrækning skal inddrages i behandlingen af EF-spørgsmål. Alle partier med undtagelse af Fremskridtspartiet er enige om, at der skal nedsættes et bredt sammensat EF-råd af bl.a. repræsentanter for organisationer og græsrodsbevægelser samt enkeltpersoner. Et EF-informationscenter i Folketinget skal oplyse befolkningen om sagsbehandlingen i Ministerrådet og i den danske beslutningsproces. Det skal offentliggøres, hvad der er givet mandat til, og der skal afholdes pressemøde efter hvert markedsudvalgsmøde. Muligheden for afholdelse af høringer skal udnyttes, og afholdelse af EF-debatter i Folketinget skal fortsat finde sted om muligt i større omfang end hidtil.

Om indholdet af Maastricht-traktaten henvises til omtalen i Årbog & Registre 1991-92 side 192.

Edinburgh-afgørelsen præciserer, at unionsborgerskab ikke træder i stedet for nationalt statsborgerskab. Endvidere fastslås det, at Danmark ikke venter til 1996 med at tage stilling til spørgsmålet om Danmarks deltagelse i Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase (fælles mønt). Danmark meddeler allerede ved Maastricht-traktatens ikrafttrædelse, at vi ikke vil deltage i tredje fase. Danmark deltager ikke i udarbejdelse og gennemførelse af afgørelser og aktioner inden for Unionen, som har indvirkning på forsvarsområdet. Danmark deltager i det retlige samarbejde udelukkende på det grundlag, der findes i Maastricht-traktaten (mellemstatsligt samarbejde). Endelig bemærkes det, at for Danmarks vedkommende skal Maastricht-traktatens målsætninger på de 4 nævnte områder forstås på baggrund af Edinburgh-afgørelsen.

Lovforslaget vedtaget med 153 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) mod 16 (FP, Pernille Frahm (SF), Jens Thoft (SF), Pelle Voigt (SF) og Vibeke Grønbæk (RV)).