Under forhandlingerne fremsattes følgende:
Forslag om motiverede dagsordener:
D 4. Af Tommy Dinesen (SF), Helge Mortensen (S), Fischer (KF), Svend Heiselberg (V), Sonja Albrink (CD), Bilgrav-Nielsen (RV) og Inger Stilling Pedersen (KRF).
Fremsat ................ FF 1431
Vedtaget ................ FF 1460
D 5. Af Ernst B. Schmidt (FP)
Fremsat ................ FF 1440
Bortfaldet ............... FF 1460
Fuld tekst:
D 4. Af Tommy Dinesen (SF), Helge Mortensen (S), Fischer (KF), Svend Heiselberg (V), Sonja Albrink (CD), Bilgrav-Nielsen (RV) og Inger Stilling Pedersen (KRF):
»Idet Folketinget ved etableringen af EF's indre marked ønsker at fremme de miljøvenlige transportformer, pålægger Folketinget regeringen at tage initiativer til særligt at styrke jernbane- og søtransporten, herunder kombitrafikken, under det kommende danske EF-formandskab og samtidig her i Danmark arbejde for en udbygning af infrastrukturen, som kan understøtte EF's jernbanepolitik.
Desuden pålægges det regeringen at udarbejde en samlet overordnet trafikplan for hele landet. Planen skal omfatte de anlægsarbejder og investeringer, der må anses for nødvendige frem til år 2005.
Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«
D 5. Af Ernst B. Schmidt (FP):
»Idet Folketinget opfordrer regeringen til at intensivere sin trafikpolitik i forbindelse med starten af det indre marked 1. januar 1993, således at Fællesskabets samlede trafiksektor prioriteres ligeligt under hensyn til sikkerhed, miljø og økonomi, går Tinget over til næste sag på dagsordenen.«
Afstemning:
D 4 vedtaget med 108 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) mod 7 (FP).
D 5 var dermed bortfaldet.