B 31 Forslag til folketingsbeslutning om genopretning af Skjern Å.

Samling: 1992-93
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte aktstykker om afsættelse af 80 mio. kr. over en 4-årig periode (1993-1996) til opfyldelse af beslutningsforslag B 79 af 13. januar 1987 »om genskabelse af Skjern Å-systemets selvrensende effekt«. Midlerne skal anvendes til endelig projektering og udførelse af den af Folketinget den 5. maj 1987 vedtagne folketingsbeslutning vedrørende Skjern Å-systemet og Ringkøbing Fjord.«

Baggrunden for beslutningsforslaget var, at Folketinget i 1986-87 vedtog et forslag til folketingsbeslutning om genskabelse af Skjern Å-systemets selvrensende effekt, B 79, se Årbog & Registre 1986-87 side 245.
Partiernes ordførere
Henning Nielsen (S), Hanne Severinsen (V), Jens Peter Rønholt (KF), Steen Gade (SF), Aage Brusgaard (FP), Svend Aage Jensen (CD), Marianne Jelved (RV) og Henning Lysholm (KrF)