L 95 Forslag til lov om statstilskud til færdiggørelse af fjernvarmenet.

Af: Energiminister Anne Birgitte Lundholt (KF)
Samling: 1991-92
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 92-94 og L 96-99.

Efter 1. beh henvist til Det Energipolitiske Udvalg (EPU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Ved loven indføres adgang til at yde statstilskud til nyanlæg og renovering af fjernvarmenet med henblik på at fremme udnyttelsen af kraftvarme i områder, der er udlagt til kraftvarmeforsyning efter varmeforsyningsloven. Ved nyanlæg kan tilskuddet udgøre op til 100 pct. og ved renovering op til 50 pct. Tilskuddene ydes til kollektive varmeforsyningsvirksomheder.

Lovforslaget, der blev behandlet sammen med L 92-L 94 og L 96-L 99, var led i opfølgningen af folketingsbeslutning B 52 fra folketingsåret 1990-91, se omtalen ovenfor under L 92 og i Årbog og Registre 1990-91, side 361.

Loven fik sin endelige udformning gennem vedtagelse af ændringsforslag, stillet af S, SF og RV.

Lovforslaget vedtaget med 71 stemmer (S, SF og RV) mod 58 (KF, V, FP og KRF); 5 (CD) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Poul Nielson (S), Peter Hansen-Nord (V), Flemming Hansen (KF), Søren Riishøj (SF), Kim Behnke (FP), Peter Duetoft (CD), Jens Bilgrav-Nielsen (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)