Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven medfører blandt andet,

- at gruppen af udlændinge, for hvem der kan ydes statsrefusion, udvides.

- at statens ydelser til kommuner og amtskommuner for udgifter til institutions- og serviceydelser nedsættes fra 100 til 75 pct.

- at statens dækning af udgifter til forsørgelse m.v. af flygtninge nedsættes efter 1 1/2 år.

- at staten skal dække kommunernes udgifter til visse flygtninge med handicap og til uledsagede flygtningebørn.

- at kommunerne skal overtage ansvaret for integrationen af flygtninge efter 18 måneder, og

- at kommunerne skal have et særligt tilskud til flygtninge med opholdstid på mere end 3 år. Dette tilskud skal nedtrappes over en periode på 3 år.

Det fremgik af den skriftlige fremsættelse, at statsrevisorerne og kommunerne havde kritiseret, at statens refusionspligt over for kommunerne var begrænset til en periode på 6 1/2 år. Statsrevisorerne havde bl.a. fremhævet, at det var vanskeligt at gennemføre en forsvarlig administration, når kommuner eller amtskommuner, der har ansvaret for en institution for flygtninge og for dens økonomiske forhold, får deres udgifter dertil fuldt dækket af staten.

Kommunerne havde bl.a. fremhævet, at 6 1/2-års-grænsen for fuld statsstøtte var urimelig, da det havde vist sig vanskeligt at give alle flygtninge mulighed for at klare sig selv i løbet af den tid.

Hensigten med forslaget var en reduktion af de udgiftsområder, hvor statsrefusionen udgjorde 100 pct., inden for en samlet uændret økonomisk ramme.

Lovforslaget vedtaget med 110 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) mod 7 (FP).