L 291 Forslag til lov om ændring af lov om social bistand m.v.

(Lempelse af reglerne om formidlet dagpleje, indførelse af tilskud til nye dagplejere samt tilskud til pasningsordninger tilknyttet virksomheder).

Af: Socialminister Else Winther Andersen (V)
Samling: 1991-92
Status: Stadfæstet
Titel ændret 18/6 92 fra: Forslag til lov om ændring af lov om social bistand. (Lempelse af reglerne om formidlet dagpleje, indførelse af tilskud til nye dagplejere samt tilskud til pasningsordninger tilknyttet virksomheder).

Beh sammen med L 282, L 283, L 284, L 285, L 286, L 287, L 290, L 295, L 296, L 298 og L 300.

Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Socialudvalget (SOU).

Loven indeholder følgende elementer:

1. Der åbnes mulighed for dagplejeordninger, hvor flere personer, der ikke er fra samme husstand, sammen passer op til 10 børn. Desuden åbnes der for ordninger, hvor dagplejerens egne børn under 3 år kan indgå i det antal børn, dagplejeren får løn for at modtage.

2. Der indføres tilskud til nye dagplejere til etablering og indretning m.v. af dagplejehjemmet.

3. Obligatorisk kommunalt tilskud til private pasningsordninger oprettet som puljeordninger i tilknytning til virksomheder, når børn fra andre kommuner end beliggenhedskommunen benytter ordningen.

Lovforslaget fremsattes som et led i regeringens aktiveringspakke (L 281 - L 300). Det var en udmøntning af aftalen om aktiveringsinitiativer indgået den 8. maj 1992 mellem KF, V, RV, CD, KRF og FP (L 281, L 288, L 289, L 291, L 293, L 294, L 297 og L 299).

Lovforslaget vedtaget med 134 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF); 2 (S) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Jytte Andersen (S), Mogens Lykketoft (S), Helge Sander (V), Pia Christmas-Møller (KF), Jes Lunde (SF), Lilli Gyldenkilde (SF), Poul Nødgaard (FP), Kirsten Jacobsen (FP), Peter Duetoft (CD), Lone Dybkjær (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)