L 234 Forslag til lov om ændring af visse ikrafttrædelsestidspunkter i CO2-pakken.

Af: Energiminister Anne Birgitte Lundholt (KF)
Samling: 1991-92
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Det Energipolitiske Udvalg (EPU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Ved loven udskydes ikrafttrædelsestidspunktet i visse af lovene i CO2-pakken.

Det fremgik af de skriftlige bemærkninger til lovforslaget, at EF-Kommissionen havde stillet en række spørgsmål til CO2-lovene og meddelt, at lovene ikke måtte gennemføres, før Kommissionen havde vedtaget en beslutning herom. Kommissionen skulle tage stilling til, i hvilket omfang lovene indeholdt statsstøtteelementer, og om kommissionen i givet fald kunne godkende ordningen.

Der henvises i øvrigt til CO2-pakken, der består af lovforslag L 92-L 99, se ovenfor.

Lovforslaget vedtaget med 54 stemmer (KF, V, FP, CD og KRF); 63 (S, SF og RV) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Poul Nielson (S), Peter Hansen-Nord (V), Per Tærsbøl (KF), Søren Riishøj (SF), Kim Behnke (FP), Marianne Jelved (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)