Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).
Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.
Loven indeholder en række ændringer af toldloven i konsekvens af vedtagelsen af følgende 4 EF-forordninger:
1. Rådets forordning nr. 2503/88/EØF om toldoplag,
2. Rådets forordning nr. 2504/88/EØF om frizoner og frilagre,
3. Rådets forordning nr. 4046/89/EØF om den sikkerhed, der skal stilles for betaling af en toldskyld,
4. Rådets forordning nr. 4059/89/EØF om betingelserne for transportvirksomhedernes adgang til at udføre vejgodstransport i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende.
Ad 1. og 2. Efter loven fjernes en række bestemmelser om toldoplag, der alene er af toldmæssig karakter. Disse bestemmelser erstattes af de direkte anvendelige bestemmelser i forordningen om toldoplag og forordningen om frizoner og frilagre.
Samtidig ændres lovens bestemmelser om provianteringsvirksomheder. Disse virksomheders toldmæssige relationer vil fremover ligeledes blive reguleret af EF's toldoplagsbestemmelser.
Det ændrede lovgrundlag har udelukkende formel karakter og vil således ikke medføre ændringer i administrationen af disse oplag.
Ad 3. Ved en gennemførelsesforordning af 19. december 1990 er der hjemlet adgang til, at medlemslandene kan benytte en sikkerhedsstillelsesordning. Mod betaling af et bidrag deltager virksomhederne i en almindelig garantiordning, der forvaltes af told- og skattevæsenet. Ændringen af toldloven på dette område er således en formel ændring, der har til formål at præcisere, at der nu findes EF-regler om sikkerhedsstillelse.
Ad 4. Ved forordningen er der åbnet adgang til, at EF-køretøjer kan få afgiftsfrihed ved midlertidig indførsel, selv om køretøjerne anvendes til indenlandsk transport. Ordningen, der trådte i kraft den 1. juli 1990, er fra denne dato blevet administreret af told- og skattevæsenet. Der er således alene tale om en formel ændring af toldloven, der bringer den i overensstemmelse med EF-lovgivningen.
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 127 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).