L 181 Forslag til lov om ændring af lov om skibsregistrering.

Af: Industriminister Anne Birgitte Lundholt (KF)
Samling: 1991-92
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 188 og L 189.

Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven giver industriministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for betingelserne for registrering af skibe, der ifølge sølovens § 1 ikke anses som danske, men tilhører personer, selskaber eller lignende, der er omfattet af EF-traktatens regler om etableringsret, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser. Reglerne kan bl.a. fastsætte krav om, at disse skibe administreres, kontrolleres eller dirigeres fra Danmark.

Lovforslaget blev fremsat samtidig med de af fiskeriministeren fremsatte forslag til lov om ændring af lov om saltvandsfiskeri og forslag til lov om ændring af lov om fiskeriet (L 188 og L 189). De tre lovforslag gjorde det muligt at bringe bestemmelserne om registrering af fiskerfartøjer, krav til besætningens sammensætning om bord på disse skibe samt betingelserne for udstedelse af tilladelse til deltagelse i fiskeri i overensstemmelse med fællesskabsretten, som præciseret af EF-Domstolen i dommene C 3/87, C 217/87 og C 221/89.

Lovforslaget vedtaget med 117 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) mod 7 (FP).
Partiernes ordførere
Poul Andersen (S), Henning Nielsen (S), Svend Heiselberg (V), Viggo Fischer (KF), Birthe Hansen (SF), Niels Højland (FP), Svend Aage Jensen (CD), Ole Vig Jensen (RV) og Henning Lysholm (KrF)