L 172 Forslag til lov om friuniversiteter.

Samling: 1991-92
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Lovforslaget havde til formål at skabe hjemmel til at oprette friuniversiteter.

I bemærkningerne til lovforslaget anførte forslagsstillerne, at det danske samfund var båret af et frihedsideal, som bl.a. havde givet sig udslag i friskoler, frie fagforeninger, valgmenigheder og frikirker. Grundtanken om frihed havde imidlertid ikke givet sig udslag i oprettelsen af frie institutioner på det højeste undervisningsniveau, universiteterne.

Formålet med friuniversiteter var at give undervisning og drive forskning på videnskabeligt niveau og på frit ideologisk grundlag.
Partiernes ordførere
Frank Jensen (S), Hanne Severinsen (V), Eva Bente Møller (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Jan Køpke Christensen (FP), Bente Juncker (CD), Ole Vig Jensen (RV) og Henning Lysholm (KrF)